Stillingsopslag – Lageransvarlig (deltid) (Stillingen er blevet besat)

Presenco Sport A/S er en lille hyggelig dansk virksomhed med 4 ansatte, men med et stort sortiment på +16000 varenumre. Vi indkøber, markedsfører, sælger og distribuerer sportsudstyr (fra 5 store og 50 små underleverandører) primært til danske kunder, men også til resten af Skandinavien. Vi har eget lager, men logistikken fungerer i høj grad også som direkte forsendelser mellem leverandør og kunde samt forsendelser, som blot runder vores lager for omgående at blive sendt videre.

Presenco Sport A/S søger en person, som har lyst til at være den alsidige, stærke og stabile kollega til alle opgaver på vores lager i Kolding Syd.

Der er tale om en stilling på 8-12 timer om ugen, som kan bestrides samtidig med andet arbejde, uddannelse eller som en seniorstilling. Dog kan lidt ekstra timer være påkrævet i foråret og omkring ferieperioder.

I vinterhalvåret er der koldt på lageret, så du skal også kunne arbejde i varmt tøj. Arbejdsdagen slutter variabelt afhængig af, hvornår du begynder og hvornår du er færdig med arbejdet.

Du får ansvaret for alle varemodtagelser og -forsendelser, som runder vores eget lager. Det gælder både registrering i vores økonomisystem, logistiksystem og den fysiske håndtering af varer, som enten skal lægges på lager eller sendes direkte videre til slutkunden, som du altid har tanke for.

Du vil rent fysisk arbejde selvstændigt på vores lager, som ligger på afstand af vores kontor, men samtidig med et tæt samarbejde med administrationen.

Der er tale om produkter af forskellig beskaffenhed, delleveringer og returforsendelser, så kreativitet og ordentlighed i forhold til opbevaring, emballering og håndtering er påkrævet.

Kan du nikke genkendende til noget af nedenstående er det formentlig lige noget for dig.

  • Godt overblik
  • Fleksibel og pligtopfyldende
  • Løsningsorienteret
  • Effektiv og ordentlig
  • Erfaring med lagerarbejde

Du behøver ikke truckcertifikat, men bør være klar på følgende:

  • IT (herunder registrering af alle varemodtagelser og -forsendelser i BC Nav / nShift.
  • Vareforsendelse med GLS og Danske Fragtmænd (export med Dachser/DHL)
  • Varemodtagelse
  • Plukke varer og stille varer på plads
  • Indretning og renholdelse af lageret (græsslåning, støvsugning + gulvvask)

Der er afsat 8-10 timer om ugen primært tirsdag (som er vigtig) og torsdag, men tidsmæssig placering af arbejdet kan aftales individuelt.

Du kan eventuelt læse mere om os her https://www.presencosport.dk/info/Om-os_11940l1.aspx

Send dit resumé eller CV samt eventuel kortfattet ansøgning til mikkel@presencosport.dk, så aftaler vi et tidspunkt, hvor du kan komme forbi for en snak.

Similar Posts