Stillingsopslag – deltids bogholder (Stillingen er blevet besat)
Presenco Sport A/S søger en deltids bogholder.
Presenco Sport A/S er en lille dansk virksomhed med et stort sortiment af sportsudstyr, som vi indkøber, markedsfører, sælger og distribuerer til skoler, foreninger, virksomheder og private primært i Danmark, men også til resten af Skandinavien. Vi har eget lager, men logistikken fungerer i høj grad også som drop-shipping og cross docking fra centrallagre i Tyskland.
- Har du gåpåmod og kan lide selvstændigt arbejde, men samtidig at være en del af et fællesskab?
- Er du god til tal og har en god intuitiv forståelse for IT?
- Er du stabil, fleksibel, hurtig på tasterne og har erfaring med bogholderi?
- Tør du tage udfordringen op med bl.a. kreditorer, løn og moms?
- Har du en naturlig interesse for sport, et positivt væsen og er du frisk på en udfordring?
Så har vi en stilling som deltids bogholder til dig!
Du vil blive en fast del af teamet, som holder til i kontorfællesskabet i Firmafabrikken på Olgas Allé 4 samt vores lager på Jernet 7.
Teamet og firmaet kan du læse om her https://www.presencosport.dk/info/Om-os_11940l1.aspx
Opgaverne omfatter følgende:
Primære opgaver
- Bogføring af ind- og udbetalinger samt finansposter ud fra kontoudtog (2-3 gange ugentligt)
- Kreditorbogholderi, herunder fakturamodtagelse (ugentlig)
- Bistå med opklaring af fejl i beholdninger, leverandør fakturaer og varemodtagelser samt sikring af udnyttelse af kontantrabatter.
- Klargøring af udbetalinger til udbakke, herunder DKK betaling via betalingskladde samt EUR betalinger (ugentlig)
Sekundære opgaver
- Moms, herunder ordinær og OneStopMoms (kvartalsvis)
- Lønkørsel
- Afstemning af EUR konto, debitorer og kreditorer (kvartalsvis).
- Listeindberetninger (kvartalsvis)
- Opdatering og kørsler som valutakursregulering, lagerregulering (månedligt)
- Bistå med input og rapporter til årsrapporten, herunder status og nedskrivning for ukurans (årligt)
Du vil komme til at bruge Excel, Nykredit, Proløn og Dynamics Nav (Navision).
Forventningen er, at der i gennemsnit skal afsættes ca. 7,5 timer om ugen (lidt ekstra ved opstart og når der laves moms og afstemninger).
Du vil blive sat ind i opgaverne af vores indehaver Mikkel.
Opstart er snarest mulig, så skynd dig og send dit CV og eventuelle spørgsmål til mikkel@presencosport.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.