Organisationsændringer i Team Presenco Sport

I januar 2022 kunne vi præsentere vores 2 nye praktikanter, Nicoline og Abilash. De har i deres praktikperiode bidraget til vores digitale markedsføring og proaktive salg og ender officielt deres praktikperiode d. 1. april.

Fremover vil de, imens de knokler med deres respektive hovedopgaver på IBA, fungere som henholdsvis eCommerce Assistent og Customer Agent i et studiejob med 1-2 ugentlige arbejdsdage i teamet. Nicoline og Abilash vil fortsat bidrage til den digitale markedsføring og det proaktive salg.

I det faste team vil Pernille fremover fungere som virksomhedens Office Manager. Udover at have primært ansvaret for salg og indkøb vil Pernille bistå med content arbejdet på webshoppen samt sikre og koordinere husets mange andre administrative opgaver, herunder reklamationer, logistik og rammerne for et godt og effektivt arbejdsmiljø.

René vil fortsat styre lageret med sikker og stabil hånd, så varemodtagelser, forsendelser, emballering og indretning sker på hensigtsmæssig facon.

I maj 2021 kunne vi byde Mads velkommen i teamet, som vores nye eCommerce Trainee. Mads har vist sig som en meget lærenem og dygtig kollega som lynhurtigt er blevet en nøgleperson i teamet og vores digitale markedsføring. Mads vil derfor fremover fungere som virksomhedens eCommerce Manager. Udover at få ansvaret for vores digitale markedsføring og bistå salget, vil Mads også være ansvarlig for at sikre og koordinere IT – og softwareløsninger samt opdatering og vedligeholdelse af webshoppen.

Mikkel forbliver indehaver og økonomisk ansvarlig, men vil fremover arbejde mere med projektrelaterede opgaver.

Selvom det meste vil være ved det gamle, vil det alligevel betyde ændringer for nogle få af vores kunder og samarbejdspartnere. Vi håber uanset, at ændringerne vil blive taget godt i mod og skulle der være spørgsmål, kan vi som altid kontaktes på post@presencosport.dk eller 7550 6011.

Det samme gælder naturligvis, hvis du, din familie, forening, skole eller team står og mangler udstyr til idræt sport og leg, idræt, bevægelse, læring, fysioterapi eller genoptræning. På webshoppen www.presencosport.dk, hvor du finder yderligere information og inspiration, er altid åben.

Med venlig hilsen

Team Presenco Sport

Similar Posts