Team Presenco Sport

Praktikant | Multimediedesign (forår 2022) (Opdatering 19/11-2021 – stillingen er blevet besat)

Presenco Sport A/S søger en praktikant, som har ambitioner om at arbejde med digital markedsføring.

Presenco Sport A/S er en lille dansk virksomhed med et stort sortiment af sportsudstyr, som vi indkøber, markedsfører, sælger og distribuerer til skoler, foreninger, virksomheder og private primært i Danmark, men også til resten af Skandinavien. Vi har eget lager, men logistikken fungerer i høj grad også som drop-shipping og cross docking fra centrallagre i Tyskland.

  • Har du gåpåmod og kan lide selvstændigt projektarbejde? 
  • Mestrer du god mundtlig og skriftlig kommunikation?
  • Har du en god intuitiv forståelse for IT?
  • Tør du tage udfordringen op med bl.a. oversættelse fra Engelsk/Tysk til dansk?
  • Har du en naturlig interesse for sport, et positivt væsen og er du frisk på en udfordring eller 3? 

Så har vi praktikpladsen til dig! 

Som praktikant vil du indgå i Presenco Sport teamet i Kolding, hvor du blandt andet kommer til at få berøring med systemer som Microsoft Dynamics NAV, 52eSeller, WordPress, Ubivox, Google (Analytics, Merchant, Console, Sheets, Forms) osv. Opgaverne er primært relateret til SoMe, SEO, Webshop og proaktivt salg.

Opgaverne vil være nogenlunde fordelt som følger

  • 40% Content (herunder vedligeholdelse og oprettelse af landingssider, video, produkt- og kategoritekster, Meta-tekster, oversættelser og generel SEO)
  • 40% Sociale Medier (Nyhedsbreve, Facebook, Instagram og LinkedIn)
  • 20% Proaktivt salg bl.a. via virtuelle kundemøder

Vi har en kontorplads til dig i kontorfælleskabet “Firmafabrikken” på Olgas Allé, som vi ønsker, du benytter dig af igennem hele praktikforløbet, for at opretholde en god faglig og social kontakt. Du får 2 halve dage fri om ugen efter din oplæring, bl.a. til at studere, skrive praktikrapport og opstart af hovedopgave. Opstart er januar 2022.

Send din kortfattede ansøgning til Mikkel Poulsen på mikkel@presencosport.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Similar Posts